Filosofien bag Palermo Gelato

Kvalitet som første prioritet

Hos Palermo Gelato har vi to ting i højsædet:

  • Gode råvarer
  • Traditionelle opskrifter

Disse to udgør kernen, når produkterne produceres af vores Maestro del gelato.

Historien om Palermo Gelato starter ikke i Palermo som man ellers skulle tro, men derimod på øen Sardinien. I den prestigefyldte havn ‘Porto Cervo’ oplever stifter af Palermo Gelato, Rasmus De Martino, for første gang magien ved traditionel siciliansk gelato. Samtidig med at isen bliver serveret bliver historien om den sicilianske ispioner fra Palermo, Francesco Procopio, som efter sigende har opfundet den første version af den type italiensk gelato vi alle kender i dag, fortalt.

Rødder i Italien

Med rødder i Italien og familie spredt ud over hele støvlelandet er mad, og specielt is, det helt store omdrejningspunkt når familien “De Martino” samles. Oplevelsen i Porto Cervo sætter sig også fast i hukommelsen hos den blot 19 årige Rasmus og med den fødes en idé.
En idé om at en sådan slags kvalitets gelato skal være tilgængelig i Danmark, til en pris så almindelige folk ikke skal grave dybt i lommerne.

Muligheden opstår på Ferragosto, en stor Italiensk festdag (natten mellem d.14.-15. august), da en af fætrene kommer på besøg fra Palermo.
Rejsen går herefter til Palermo, hvor Rasmus får sin daglige gang i en ven af familiens isbutik.

Oplevelsen bragt til Danmark

Med fornyet indsigt drager Rasmus hjem for at realisere planen om at bringe den sicilianske isoplevelse til Danmark.
Det kulminerer i foråret 2016, hvor en blid start, i form af en lyserød iscykel, for første gang serverer den sicilianske is til københavnerne.

Palermo Gelato’s produkter ligger hos Hørkram samt Catering Engros og kan her købes til restauranter, kantiner, hoteller o.lign.

Bestil Palermo Gelato

Palermo Gelato’s produkter ligger hos Hørkram samt Catering Engros og kan købes til restauranter, kantiner, hoteller o.lign.